onsdag den 26. januar 2011

Æble-marengsdessert

I sidste uge var familien til middag, og jeg bruger gerne sådanne lejligheder til at eksperimentere lidt i køkkenet.

Denne gang med desserten



Marengsbunde:
2 æggehvider
250 g flormelis

Hviderne piskes stive og melisset puttes i over 3 gange. Pisk massen til den er perlemorsagtig og kan forme små toppe.
Massen fordeles i 12 flade bunde på en bageplade beklædt med bagepapir. Bundene skal være ca 10 cm i diameter.
Bag bundene i en forvarmet ovn i 1 time og 15 minutter på ca 100 grader.







Æblefyld:
4 æbler (jeg har brugt Pink Lady)
1dl vand
3 spsk sukker
1/2 vaniliestang

2 æbler skæres i tern og koges let i sukkerlagen. Æbleternene skal stadig have en smule bid.
Æblerne køles ned, stadig i lagen, og de sidste 2 æbler skæres ligeledes i tern og vendes med de kogte æbler i lagen. Si lagen fra æblerne inden servering.
















Karameldrøm:
150 g flormelis

Sukkeret smeltes i en gryde. Når det er karameliseret, laves små ringe på et stykke bagepapir. Ligesom ved bundene med en diameter på ca 10 cm.
Overskydende karamel afkøles ved siden af.
Denne karamelopskrift er lånt hos Mette Blomsterberg.







1/4 liter piskefløde piskes til luftigt skum. Hasselnødder og det overskydende karamel hakkes fint.







Så skal desserten stables. Start med en smule fløde i bunden, en marengsbund og æblefyld. Derefter skiftevis marengs, flødeskum og æbler igen. Top af med de hakkede nødder, hakket karamel, og karameldrømmen.

Ingrediensliste:
2 æggehvider
400 g flormelis
4 æbler
3 spsk sukker
1 dl vand
1/2 vaniliestang
1/4 liter piskefløde
10 g hasselnødder

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...